Kamma Neckwarmer (dansk)

45,00 kr.

Kamma neckwarmer er med en rullekrave med italiensk opslag. Skuldrene dannes ved hjælp af raglanudtagninger, hvorefter for- og bagstykket strikkes hver for sig. Bagstykket er lidt længere end forstykket, og begge afsluttes med en almindelig ribkant. Der er mulighed for, at ændre i både længden på rullekraven, for- og bagstykke, samt i bredden på for- og bagstykke. Der er en udførlig beskrivelse af hvordan man gør i opskriften. 

Mere om produktet

Opskriften er digital, og bliver sendt til dig som en PDF fil. Når du har betalt kan du enten downloade den direkte eller du kan downloade den via den mail du får sendt.

a (b) c (d) e (f) g (h)

For at finde den rette størrelse til dig, bør du måle dig selv hen over brystkassen (søg på across front på nettet, hvis du er i tvivl om hvordan man måler), og selv vælge, hvilken størrelse du synes passer bedst til dig. Der er mulighed for, at man selv kan lægge ekstra udtagninger til, så målet på for- og bagstykket bliver bredere.

Størrelserne passer til mål (across front) på 33 (34) 34,9 (35,1) 36,2 (38,7) 39,5 (40,6) cm, og har et endeligt mål på 30 (31,5) 31,5 (32) 33 (37) (37,5) 38,5 cm.

Størrelserne passer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140).
Forstykket måler 25 (25) 26 (26) 26 (27) 28 (28) cm fra halskanten, og bagstykket måler 30 (30) 31 (31) 31 (32) 33 (33) cm fra halskanten.
Den strikkes i en tråd Peruvian highland wool fra Filcolana (50 g = 100 m) og to tråde Tilia (25 g = 210 m) fra Filcolana. Garnmængden for Peruvian highland wool er 150 (150) 150 (150) 150 (200) 200 (200) g, og for Tilia er det 75 (75) 75 (75) 75 (100) (100) 100 g.
Den strikkes med pind 7 mm i 40, 60 og 80 cm. Rullekraven strikkes med pind 6 mm i 40 cm.
Kamma neckwarmer har en strikkefasthed, hvor 10×10 cm svarer til 13 masker og 18 pinde i glatstrik med pind nr. 7. Husk at lave en strikkeprøve og at vaske strikkeprøven for at være sikker på, at du rammer den rette strikkefasthed.