Lotte sweater (dansk)

45,00 kr.

Lotte sweateren er opkaldt efter Lotte som står bag Plantefarveren, og som har farvet garnet til opskriften. Lotte går meget op i miljøet, og derfor lægger opskriften selvfølgelig op til at strikke med hendes fine garn. Lotte sweateren strikkes oppefra og ned på pind 4. Skulderen er med raglanudtagninger, der strikkes med 2 raglanmasker. Ribkanterne består af dobbeltrib på ærmer, krop og den ombukkede halskant. Opskriften lægger op til, at man kan strikke med vendepinde i nakken og med italiensk aflukning, men man kan også sagtens strikke den uden vendepinde og blot bruge alm. aflukning. Hvis du er nybegynder, kan du derfor sagtens strikke denne opskrift.

Mere om produktet

Opskriften er digital, og bliver sendt til dig som en PDF fil. Når du har betalt kan du enten downloade den direkte eller du kan downloade den via den mail du får sendt.

a (b) c (d) e (f) g

For at finde den rette størrelse til dig, bør du måle dig selv og finde dit brystmål

Størrelserne passer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm.
Brystmålene er 93 (97,5) 103,5 (107,5) 112 (120,5) 129,5 cm. Kroppens længde måler 53 (53) 54 (54) 55 (55) 55 cm.

Kroppen måles fra halskantens slutning på bagsiden, og ned til og med ribben.
Sweateren strikkes med 1 tråd Dansk Pelsuld fra Plantefarveren (100 g = 400 m). Du kan finde hendes flotte garn på plantefarveren.dk.

Den estimerede garnmængde er 250 (250) 250 (300) 300 (350) 400 g.

Opskriften er ikke med striber, men du kan sagtens strikke med striber hvis du ønsker det. Til den på billedet er de lyse striber strikket med 6 omg, og de mørke striber strikket med 5 omg. Det første stykke fra halsenkanten og ned til første mørke stribe er der strikket 17 omg. Til str. a er der brugt 2 fed af det lyse, og 1 fed af det mørke.
De anbefalede pinde er 4 mm (40, 60 og 80 cm), 3,5 (80 cm) og 3 mm (40 cm). Det er også en god idé at have 8 maskemarkører.
Lotte sweater har en strikkefasthed, hvor 10×10 cm svarer til 21 masker og 30 pinde i glatstrik med pind nr. 4 mm. Husk at lave en strikkeprøve og at vaske strikkeprøven for at være sikker på, at du rammer den rette strikkefasthed, for ellers kan sweateren få en helt anden pasform end den ønskede.